Sådan gør du:
Disse lækre bounty kugler tager ingen tid at tilberede. Hæld alle ingredienser over i en minihakker og blend det hele i 2-3 minutter. Form 8 kugler ud af massen og tril dem herefter i den smeltede chokolade. Placer dem på en lille tallerken beklædt med bagepapir og pynt dem til sidst, inden chokoladen størkner, med lidt kokosmel. Sæt dem på køl i ca. 20 minutter, inden du serverer dem.
Bounty kugler (4 pers.)
TILBEREDNINGSTID 15 MIN. OG 20 MIN PÅ KØL
Ingredienser:
• 2 spsk. kokosolie
• 1 stor spsk. flødeost
• 1 dl kokosmel
• 5 bløde dadler, uden sten
• 60 g smeltet chokolade, gerne 70 %