fbpx
Sikker betaling
Grønne juicer

Som en del af kundeklubben - kan du hver måned finde vores gode råd og tips.

Tip med gode proteinkilder og hvordan de kan gavne kroppen
4 gode tips om proteiner:

1: Proteiner er en af kroppens vigtigste byggesten, og de er især vigtige for vores muskler. Hvis du træner hyppigt, er det vigtigt at have ekstra fokus på dine proteiner. De er nemlig med til at sikre, at din muskelmasse ikke nedbrydes under den hårde træning.

2: Proteiner findes ikke kun i kød, men også i en lang række andre fødevarer f.eks.:

• Fisk, Rejer, Ost, Hytteost, Mozzarella, Feta, Skyr, Fromage frais, Tofu, Æg, Nødder, Kerner, Frø
• Bælgfrugt som ærter, edamame bønner, kikærter, tørrede bønner, linser osv.
• Grove grøntsager som broccoli, rosenkål, grønkål, blomkål, osv.

Vær opmærksom på, at du ikke kun får dit proteinbehov dækket fra dyreriget, men også fra planteriget. Du sikrer dig herigennem langt flere forskellige næringsstoffer, som har en gavnlig effekt på din sundhed.

3: Proteiner mætter godt og har en gavnlig effekt på dit blodsukker og din forbrænding. De egner sig således rigtig godt som et effektivt vægttabsredskab. Fordel gerne dine proteiner fint ud over hele dagen, så du ikke kun spiser dem i din aftensmad.

4: Drop proteinbarer. De er ikke sunde og indeholder typisk en masse kunstige og kemiske tilsætningsstoffer. Lav i stedet dine egne sunde proteinbar. Blend f.eks. mandler sammen med peanuts, hørfrø, dadler, kakao og lidt kokosolie. Form dem som små kugler eller som en bar, og kom dem på køl. Ved at lave din egen proteinbar giver du ikke din krop kun en masse naturlige proteiner, men også en stor portion andre gavnlige næringsstoffer, heriblandt vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre.

Glem ikke de gode kulhydrater

Kulhydrater er ikke udelukkende dårlige. De bidrager nemlig med en masse god energi og er med til at gavne din sundhed - det handler blot om at vælge de rigtige!

Jeg oplever at flere og flere bliver kulhydrat forskrækket, men faktisk kan kroppen, især vores hjerne, ikke fungerer uden dem. Din hjerne ”kører” nemlig udelukkende på kulhydrater.

Vidste du godt, at frugt og grønt næsten udelukkende består af kulhydrater? Og netop denne type fødevare, er super sund for din krop og bør virkelig vægtes højt i en sund og varieret kost. 

4 gode tips om kulhydrater:

1. De gode/dårlige kulhydrater
De hurtige kulhydrater, som godt kan lave rav i dit blodsukker, bør du begrænse.
De fleste smager dejlig sødt, de er hvide og indeholder ganske få mættende kostfibre. Kan du gætte hvilke?

Her får du de største synder:
• Sukker, Slik,  Chokolade
• De lyse meltyper
Is, Kage, Chips
• Sodavand/saftevand
• Hvidt brød
• De lyse morgenmads cerealier
• Lys pasta
• Lyse ris

Vi har en lille ”regel” hjemme hos os selv, som går ud på, at vi til hverdag holder vores fingre fra de hurtige kulhydrater og i stedet nyder disse med måde i weekenden. På den måde bliver disse kulhydrater ikke bare nogen man kaster i hovedet, men i stedet noget man værdsætter og det skaber en god balance.

I nedenstående har jeg listet nogle af de bedste kulhydrater op, også kaldet de langsomme. De indeholder en masse kostfibre, hvilket betyder at de optages langsomt til blodbanen. Det betyder, at du opnår en længerevarende mæthedsfornemmelse, et afbalanceret blodsukker og samtidig indtager færre kalorier.

• Frugt
• Bær
• Grønt
• Bælgfrugt, som grønne ærter og bønner
• Tørrede bælgfrugter, som linser, brune bønner, hvide bønner, sojabønner, kikærter osv.
• Groft brød, jo flere hele kerner desto bedre

Spis endelig løs af de langsomme kulhydrater, især grøntsager er fantastiske for din sundhed.

2. Undgå for kraftig varmebehandling
Så snart du varmer dine grøntsager forsvinder der en masse gavnlige vitaminer og mineraler, men ikke nok med det! Mange af dine grøntsager, især dine rodfrugter som gulerødder, pastinakker, rødbeder får et kolossalt højt sukkerindhold ved kraftig varmebehandling. Således går f.eks. en rå gulerod fra at være hammer sund til at blive usund, hvis du altså varmer den for kraftigt op. Det gælder både når du koger dem og bager dem i ovnen. Tilbered derfor dine grøntsager, så der stadigvæk er en masse bid i!

3. Spis i farver
Spis varieret og gerne så mange farverige kulhydrater som overhovedet muligt. Således sikrer du nemlig din krop et vælg af forskellige næringsstoffer, heriblandt vitaminer, mineraler, antioxidanter, enzymer osv. Alt sammen guf for din krops sundhed.

4. Kartofler er sunde, men spis dem med måde
Kartofler har et højt stivelsesindhold, men på trods af dette er de stadigvæk rige på en masse gode næringsstoffer, heriblandt kostfibre, vitaminer og antioxidanter.
Kartofler er betydelig sundere end pasta og ris - også de grove typer. De indeholder nemlig færre kalorier og langt flere funktionelle næringsstoffer.
Vidste du godt, at nye og kolde kartofler er sundere end gamle og varme kartofler? Det lyder lidt sjovt, men det skyldes deres lavere indhold af stivelse.

Tip med citron
Krydderi/glutenfri/vegetar/laktosefri –Tid: 5 min. forberedelse og 35 min. i ovnen
Hjemmelavet citronsalt
1 dl havsalt
Skal fra 1 økologisk citron
1 håndfuld finhakket persille

Sådan gør du:
Bland alle herligheder i en lille skål og fordel det herefter jævnt ud på en bageplade, som du har beklædt med bagepapir.
Bag citronsalten i ovnen ved 100 grader i ca. 35 min. eller indtil den syner helt tør.
Citronsalten egner sig fantastisk til fjerkræ, fisk, salater eller en lækker kartoffelmad, -der er mange muligheder.

Tip med grillet mandler
Snack/tilbehør/glutenfri/vegetar/laktosefri: Tid 20 min.
Grillristede mandler (4 pers.)
200 g mandler, lægges i blød i 3 dl vand og 2 tsk. salt i 2 timer
1-2 spsk. olivenolie
Et lille drys flagesalt
Et lille drys cayennepeber

Sådan gør du:
Hæld vand og mandler op i en si. Dup efterfølgende mandlerne tørre med et viskestykke. Placer dem i en foliebakke og dryp med lidt olivenolie, et lille drys flagesalt og cayennepeber. Bag mandlerne på grillen i 10-15 minutter ved 200 grader. Husk at røre i mandlerne med jævne mellemrum, så de får en lækker ristet overflade på alle sider.
Server mandlerne toppet med lidt ekstra flagesalt og et lille drys cayennepeber.

TOP