Som en del af kundeklubben - kan du hver måned finde vores gode råd og tips.
Laktosefrie opskrifter
Laktosefri spreads
Disse 3 lækre spreads egner sig fantastisk som topping på grove boller, knækbrød, lækre pandekager, vafler, i grød og smoothies eller som dip til din frugt!
Laktosefri/vegetar/glutenfri: Tid 15 min.
Hjemmelavet peanutbutter (4 pers.)
2 dl ristede peanuts (de må godt være saltet)
1 spsk. akaciehonning
Evt. lidt vand til at tynde op med
Sådan gør du:
Peanuts blendes i en minihakker/foodprocessor med en kraftig motor i ca. 5-10 minutter. Tilsæt herefter akaciehonning og blend igen i et par minutter. Tynd evt. op med lidt vand, hvis du ønsker en mere blød konsistens.
Opbevarer dit peanutbutter på køl i en lille skål, med et stykke folie henover.
Da peanutbutter bliver lidt hård i konsistensen, kan det være en god idé enten at give den en hurtig tur i mikroovnen (bare 30 sekunder) eller sætte den i et varmt vandbad, lige før du serverer den.
Laktosefri/vegetar/glutenfri: Tid 15 min.
Hjemmelavet mandelsmør med kanelsmag (4 pers.)
150 g ristede mandler (blendes når de er afkølet)
1-2 spsk. akaciehonning (kan undlades)
½ tsk. kanel
Evt. lidt vand til at tynde op med
Sådan gør du:
Mandlerne blendes i en minihakker/foodprocessor med en kraftig motor i ca. 5-10 minutter. Tilsæt akaciehonning og kanel og blend igen i et par minutter. Tynd evt. op med lidt vand, hvis du ønsker en mere blød konsistens.
Opbevarer din mandelsmør på køl i en lille skål, med et stykke folie henover.
Da mandelsmør bliver lidt hårdt i konsistensen, kan det være en god idé enten at give den en hurtig tur i mikroovnen (bare 30 sekunder) eller sætte den i et varmt vandbad, lige før du serverer den.
Laktosefri/vegetar/glutenfri: Tid 20 min.
Hjemmelavet kokossmør med vaniljesmag (4 pers.)
100 g kokosmel
1-2 spsk. akaciehonning (kan undlades)
Vaniljekorn fra 1 vaniljestang
½-1 dl vand (for en tyndere og mere cremet konsistensen)
Sådan gør du:
Kokosmel blendes i en minihakker/foodprocessor med en kraftig motor i ca. 10 minutter (det tager sin tid, men resultatet bliver super lækkert). Tilsæt herefter akaciehonning, vanilje og vand og blend igen i et par minutter.
Opbevarer din kokossmør på køl i en lille skål, med et stykke folie henover. Da kokossmør bliver meget hårdt i konsistensen, kan det være en god idé enten at give den en hurtig tur i mikroovnen (bare 30 sekunder) eller sætte den i et varmt vandbad, lige før du serverer den.
Tid: 5 min. forberedelse og 30-40 min. i ovnen
Sprødristede edamamebønner (4 pers.)
400 g frosne edamamebønner
1 spsk. olivenolie
1 spsk. chiliflager
Salt og friskkværnet peber efter smag
Sådan gør du:
Fordel de frosne edamemebønner ud på en bageplade, som du har beklædt med bagepapir og dryp dem herefter med lidt olivenolie. Drys nu med dine krydderier og bag dem herefter i ovnen ved 215 grader i 30-40 minutter eller indtil de syner gyldne og sprøde. Husk at rører i edamamebønnerne, så de bliver nogenlunde gyldne og sprøde på alle sider.
Server de lækre sprødristede edamamebønner som en lækker lille snack eller i en farverig salat. Jeg elsker netop smagsoplevelsen i, at blande forskellige grøntsager, som er blevet tilberedt på forskellige måde, -både friske, bagte og ristede grøntsager giver nemlig dine salater et fantastisk løft J