Sådan ser 1 Restart Juice dag ud!

01
Fermenteret shot up
Start dagen ud med et power shot, der på grund af fermenteringen indeholder mælkesyrebakterier, som gør maven glad. Shottet består af rød spidskål, gulerod, æble, citron, gurkemeje, havsalt og vand. Lige gyldigt om du tager en enkelt dag med Restart Juice eller 3, så vil din krop have godt af den lille opkvikker inden dagens strabadser.
02
Citron-vand
Efter dit fermenterede shot presser du en citron i 1/2 liter lunken vand, -en effektiv måde at holde din krop godt hydreret.
03
Mango mania - Indtages mellem kl. 07 og 09
Mango er en morgenmadsfavorit hos mange, og det er der naturligvis tænkt over. Din morgenmads-juice er derfor lavet på mango, gulerod, appelsin, grape, citron og ingefær. Mens mangoen og guleroden mætter, så sørger de søde og sure citrusfrugter for, at du får smidt en masse vitaminer ind på sundhedskontoen.
04
Mr. Green - Indtages mellem kl. 10 og 11
Slå den lille sult inden frokosten ned med denne grønne herre. Han består af fennikel, ananas, agurk, spinat, citron, mynte og den populære matcha. Matcha-teen indeholder naturlige antioxidanter, vitaminer og aminosyrer, -her får du et lækkert grønt boost!!
05
Acai booster - Indtages mellem kl. 12 og 14
Din “frokost” er lavet af gulerod, ananas, rødbede, citron og det lækre lille acai-bær, som vokser dybt inde i amazonas regnskove. Smagen er sød og samtidig frisk -her får du en lækker, opkvikkende og mættende juice.
06
Oh happy day - Indtages mellem kl. 15 og 16
Din eftermiddags-treat er et lækkert alternativ til den ellers meget kendte klassiker; kakaomælk! Den består af mandler, kokosvand, dadler, raw kakao og havsalt. Dadler og mandler giver din lækre snack sødme og gør den lækker cremet og ligger desuden en dæmper på den søde tand.