fbpx
Sikker betaling
Grønne juicer
Ovnbagt majskylling i rød karrysovs (4 pers.)

Sådan gør du:

Start med at tilberede din kylling. Placer den i et ovnfast fad, dryp den med lidt olivenolie og krydr den godt med dine forskellige tørrede krydderier. Sæt kyllingen i ovnen ved 220 grader i ca. 1 time. Tilbered din røde karrysovs, i mens kyllingen er i ovnen. Svits først løg, ingefær og chili i lidt olivenolie. Når løgene har taget farve, tilsætter din røde karrypasta. Husk at røre ofte, så det ikke brænder på. Efter et par minutter tilsætter du de sidste ingredienser, og når sovsen begynder at koge, tager du den af blusset. Hæld din røde karrysovs hen over kyllingen og tilbered den i yderligere 45 minutter i ovnen ved 200 grader.
Du kan bruge den sidste ventetid på at koge en portion quinoa eller vilde ris samt lave en lækker grøn salat. Inden du serverer din spicy kylling, kan du f.eks. pynte med lidt friske krydderurter. 

 

Ovnbagt majskylling i rød karrysovs (4 pers.)
TILBEREDNINGSTID 2 timer.

1 hel majskylling
• Olivenolie
• Lidt tørrede krydderier efter smag f.eks. salt, friskkværnet peber og paprika

Rød karrysovs:
• Olivenolie til at stege i
• 1 stort løg, skåret i tern
• 20 g ingefær, finhakket
• 1 chili, skåret i skiver (kan undlades)
• 2 spsk. rød karrypasta
• Salt og friskkværnet peber efter smag
• 2 ½ dåse kokosmælk
• Saft fra ½ lime
• 4 peberfrugter, skåret i skiver (valgfrie farver)

Tilbehør:
• Server f.eks. en portion quinoa og en grøn salat til.

TOP